Nintendo vil præsentere ny Wii på spilmesse

Spilmessen E3 kommer måske til at rumme en nyhed fra Nintendo.

Gameinformer.com og flere andre sider har fra en række kilder fået at vide, at Nintendo vil præsentere efterfølgeren til Wii på spilmessen E3.

Den nye Nintendo Wii skulle allerede nu blive fremvist for udvalgte partnere der skal udvikle spil til enheden.

Den kommende Nintendo Wii-efterfølger vil være bagudkompatibel med spil.

Flere rygter vil også vide, at den nye Nintendo Wii har flere kræfter end både Playstation 3 og Xbox ligesom den kan vise grafik i HD.

Spilmessen E3 løber fra 7. til 9. juni i Los Angeles.

Læs mere om rygtet via Gameinformer.com.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *