Nyt sagsanlæg mod Apple

H-W technology har nu sagsøgt 32 firmaer for misbrug af et patent relateret til ip-telefoni.

Det er selskabet H-W technology, som har sagsøgt Apple, RIM, Amazon, HTC, Microsoft samt flere andre selskaber for misbrug af et patent der relaterer til ip-telefon med indbyggede søgefunktioner og annoncemuligheder.

Patentet hedder Internet Protocol Phone with Search and Advertising Capability, men det er fortsat uklart hvordan de i alt 32 firmaer som H-W Technology misbruger patentet, som muligvis også gælder smartphones og dermed potentielt mange flere misbrugere af patentet.

H-W Technology kunne meget vel tænkes at være en såkaldt “patent troll”, altså et firma der udelukkende spekulerer i sagsanlæg og opkøb af patenter uden selv at producere noget som helst.

I hvert fald skal sagen foregå i det berygtede Northern District of Texas, Dallas Division, som ofte favoriserer tvivlsomme sagsanlæg.

H-W Technology vil have erstatning samt forbud mod yderligere misbrug af patentet. Eftersom H-W Technology hævder at firmaerne med vilje misbruger patentet, gælder der tredobbelt erstatning ifølge amerikansk lov.

Læs mere hos Loopinsight.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.