Wozniak vil gerne tilbage til Apple

Applemedstifter Stephen Wozniak vil gerne tilbage til Apple, hvis han bliver spurgt.

Medstifter Stephen Wozniak modtager fortsat en symbolsk løn fra Apple, men har ikke haft et officielt job hos Apple siden 1987.

Men nu lufter han muligheden for at vende tilbage og har udtalt at han vil overveje det hvis han bliver spurgt. Ifølge Wozniak har han meget at byde på og er fuld af respekt for Apples succes.

Wozniak arbejder netop nu som chefforsker hos Fusion-io og var i gamle dage ansvarlig for at bygge de klassiske computere Apple I og Apple II.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.