Apple frigiver iOS 4.3.3

Apple har netop frigivet iOS 4.3.3.

Som ventet har Apple nu forbedret sikkerheden i iOS i forbindelse med debatten omkring overvågning af iPhone-brugere.

Den såkaldte lokationsdatabase, som skal hjælpe med at lokalisere brugere som anvender GPS er blevet formindsket og så kopieres den ikke længere over på harddisken som backup. Hvis man slået Location Services fra skulle databasen forsvinde.

Apple ventes i næste version af iOS at kryptere den database der stadig findes samt tilføre flere sikkerhedsfunktioner for at stille brugerne bedre og undgå mere kritik.

iOS 4.3.3 er tilgængelig som download via iTunes.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.