Bliv ven med din bil

Toyota planlægger socialt netværk……….til biler.

Bilen er menneskets bedste ven. Ihvertfald ifølge Toyota, der nu vil gøre det muligt for os at kommunikere med vores  biler, som vi gør det med vores venner – nemlig via sociale netværk. Eftersom hovedparten af Toyotas kørende bilflåde formodentlig ikke er gammel nok til at komme på Facebook er Toyota gået igang med at udvikle deres helt egen version af et socialt netværk, hvor menneske og maskine kan mødes og dele alt hvad hjertet lyster.

Netværket udvikles i samarbejde med Salesforce, og kaldes foreløbig for Toyota Friend. Toyota Friend er i første omgang tænkt til elektriske og hybridbiler, og bliver lanceret i Japan til næste år.

Toyota Friend vil give mulighed for at sende små Twitteragtige beskeder til andre chauffører og for at modtage opdaternger fra bilen, som for eksempel kan fortælle, når den er ved at være kørt tør for strøm.

Indtil videre må resten af verden nøjes med Toyotas multimedie og navigationssytem Entune, som er indbygget i den nye Prius V, og som tilgås via mobilen. Indtil videre fokuserer Toyota på integration med Android og iOS, mens Blackberry og WP7 kommer med senere. Med Entune kan man søge på kort, høre radio og booke billetter til biografen, ligesom der er mulighed for håndfri telefonopkald og oplæsning af indkommende SMS’er.

 

via Electronista

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *