Creative introducerer Live! Cam inPerson HD

Creative er klar med et Skype-certificeret HD webkamera.

Er du træt af hakkende billeder og udfaldende lyd, når du bruger Skype er Creative klar med svaret på dine bønner.

Deres nye Live! Cam inPerson HD er netop blevet certificeret af Skype, hvilket er en garanti for at det overholder de krævende specifikationer, som Skype har til HD-videoopkald.

Hemmeligheden er, at Creative har lagt selve billedbehandlingen internt i kameraet, i stedet for at bruge pc’ens processor, som ofte er årsag til hakkende, udfaldende billeder, når harddiskens CPU bliver overbelastet.  Derfor er det heller ikke nødvendigt for brugeren at have en kraftig pc for at opleve gnidningsfri videoopkald.

Foruden forbedret videokvalitet er kameraet udstyret med Creatives quad-mikrofonarrangement, hvilket sammen med Creatives støjundertrykkende teknologi giver en optimeret, støjreduceret lydoptagelse.

“Vi ønskede at eliminere hakkende video, der typisk opstår, når pc’en ikke kan håndtere kodning hurtigt nok, så vi konstruerede kameraet til den hurtigst mulige billedhastighed,” siger Steve Erickson, Vice President og administrerende direktør for lyd og video hos Creative Labs, Inc. “Som en teknologileder inden for lyd- og stemmebehandling i mere end 30 år ved vi, at stemmekvaliteten er vigtig for at få en fremragende oplevelse med videoopkald, så vi hævede også lyden i Creative Live! Cam inPerson HD med et quad-mikrofonarrangement. På samme måde som du ikke accepterer et telefonopkald, når lyden er ringe, kan du ikke have et fremragende videoopkald med en ringe lyd.”

Creative Live! Cam inPerson HD indeholder også autofokus for tydelige, detaljerede billeder og videoer fra en lang række afstande og giver brugere friheden til at sidde direkte foran kameraet eller op til godt 3 m borte og alligevel kunne ses tydeligt, og leveres med Live! Central 3-softwaresuiten med avancerede video- og lydeffekter, avatar-oprettelse, funktioner til skrivebordsdeling og overvågningsmuligheder.

Creative Live! Cam InPerson HD vil være i butikkerne fra starten af juni 2011 til en vejledende udsalgspris på kr. 1.099,-

Se mere på Creative.com

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *