Hacker: Nemmere at inficere Mac end Windows

MacDefender har fundet vej til Mac OS X og flere lignende malwareprogrammer er på vej.

Malwareprogrammet MacDefender er bare et eksempel på sårbarheden i Mac OS X. Programmet hentes via flere browsere automatisk ned på computeren og driller Macbrugere.

Ifølge Ty Miller fra sikkerhedsfirmaet Pure Hacking er det netop nu nemmere at smitte en Mac med malware og virus end det er på Windows og ifølge Miller, er det fordi Macbrugere ikke tror de kan blive ramt af virus og malware. Den falske tryghed er således et stort problem for de naive Mac-brugere.

Langt det meste malware og vira udvikles dog fortsat til Windows for at sikre størst udbredelse i hackerkredse, men i takt med at Apples produkter bliver stadigt mere populære vil der også komme en stigning i antallet af malware og vira til Apples platforme, påpeger Miller i Sydney Morning Herald.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.