Mac OS X 10.6.8 frigives i denne uge
|Apple udsendte fredag Mac OS X 10.6.8 build 10K531 til udviklerne.
Den nye udgave af Mac OS X 10.6.8 indeholder en række spændende nyheder.
Mest interessant er det, at opdateringen forbereder computeren på at få leveret Mac OS X Lion via Mac App Store. Dermed er det altså endeligt bekræftet at Mac OS X Lion vil blive leveret blandt andet via Mac App Store som download.
Den anden større nyhed i Mac OS X 10.6.8 build 10K531 er beskyttelse mod malware-programmet Mac Defender.
Den nye opdatering ventes frigivet i denne uge. I sidste uge lovede Apple en opdatering indenfor få dage.
Mac OS X Lion ventes præsenteret på mandag, på World Wide Developer Conference.
© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.