MacDefender stoppes af Apple

Apple skriver i et nyt supportdokument at man arbejder på en sikkerhedsopdatering, der skal stoppe MacDefender.

Antallet af brugere der rammes af det nye malware MacDefender er mangedoblet i de seneste uger.

MacDefender downloades automatisk når man surfer på visse sider på nettet og åbner automatisk et installationsprogram, som man ikke bør installere. Det er der dog mange der alligevel gør og er det først sket, så forsøger programmet at fjerne fiktive vira og kræve penge ud af brugerne.

Apple fortæller nu i et supportdokument at man vil stoppe den automatiske download af MacDefender og fjerne programmet fra computeren via en kommende opdatering.

Læs mere om Apples opdatering via dette link.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.