Microsoft køber Skype

Microsoft har netop annonceret at de har købt Skype for en pris af 8,5 mia. dollars.

Købet er godkendt af begge selskabers bestyrelser, og Skype bliver dermed en forretningsafdeling i Microsoft med den nuværende chef Tony Bates som leder.

Skype vil blive integreret i Microsoft produkter som Kinect, Xbox360 og Windows mobiler og tjenesten vil blive forbundet med Lync, Outlook, Xbox Live og andre sociale tjenester indenfor Microsoft imperiet.

Microsoft lover desuden stadig at understøtte Skype til ikke-Windowsbrugere.

Analytikere er allerede igang med at fælde dommen over Microsofts køb, og der er en udbredt opfattelse af at Microsoft har købt for dyrt. Alt for dyrt måske.

På den anden side giver købet Microsoft et mægtigt kort på hånden i konkurrencen mod primært Apple og Google. Alene antallet af Skypes brugere på over 600 millioner, som nu ryger med over i Microsofts kundekartotek må siges at være guld værd i den oprustning indenfor webtjenester, der pt. er igang.

Købet er suverænt det største Microsoft nogensinde har foretaget (indtil idag var det købet af reklamefirmaet aQuantive i 2007 for 6 mia.) og det første siden august 2008, hvor Microsoft købte analysefirmaet Greenfield Online

Kilde: Skype

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *