Navne: Mark Zuckerberg smidt af Facebook

Mark Zuckerberg, konkursadvokat fra Midtvesten, blev opfattet som en wanna-be Zuckerberg og hans profil slettet.

Det er ikke nemt at hedde det samme som berømthederne. Alle Danmarks Preben Elkjær’er og Bjarne Riis’er må uden tvivl dagligt lide under mere eller mindre tåkrummende vitser om hvor “sjovt” deres navn er, men for de virkeligt uheldige, som tilfældigvis har navnesammenfald med Internettets store baroner, kan konsekvenserne være mere alvorlige.

Mark S Zuckerberg, en 49-årig advokat fra Indianapolis, fik for eksempel slettet sin profil på Facebook, fordi Facebook regnede med at han var en gemen impersnator. Facebook har dog siden overfor Indianapolis’ WISH-TV forklaret at de skam har opdaget fejlen og er i færd med at genskabe Mark Zuckerberg II’s profil.

Men Hr. Zuckerberg forklarer at Fecebook-miseren skam blot er den seneste af hans ærgelser på internettet. Indenfor de sidste år er hans tilstedeværelse på nettet nærmest blevet udraderet af hans navnefælles kometagtige opstigen fra nørdagtig Harvardstuderende til nørdagtig milliardær. “Hvis du havde Googlet Mark Zuckerberg i 2004, ville du have fundet mig. Ingen anden. Mark S. Zuckerberg, bankruptcy attorney. Hvis du havde gentaget søgningen to år senere, ville du overhovedet ikke have fundet mig. Nu er mit navn ikke mit mere”, klager Mark Zuckerberg.

Mark S. Zuckerberg er dog ikke personen, der bare giver op. Istedet forsøger han at spinde det guld han kan. Han har lavet en hjemmeside, der kun er dedikeret til at forklare om navnesammenfældet – IamMarkZuckerberg.com – som meget bekvemt også tjener som en reklameportal for hans advokatfirma. På hjemmesiden truer han også sin rige navnefælle med gengæld: “Jeg vil “eje” søgeresultatet for “Mark Zuckerberg bankruptcy”, skriver han på sin hjemmeside. Fair nok.

Om ikke andet så har han da fået omtale på den lokale TV-Station, samt på diverse blogs og nyhedssites ud af det på det seneste.

Nyd dine 15 minutter, Mark!

Gawker

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.