Rygte: Nexus 3 bliver HTC

Googles næste Nexus mobil bliver efter al sandsynlighed produceret af HTC.

Google har sidens Androids fødsel insisteret på at lave deres “egne” udgaver af en Android mobil, udover de mobiler, der bliver produceret af trediepartsproducenter. Googles Nexus mobiler er derfor altid omgærdet af en særlig interesse, eftersom de altid er designet til at få det fulde ud af Android, og altid er først med opdateringer til den nyeste version af styresystemet. Googles første mobil, Nexus, blev produceret af  HTC, mens Samsung stod for opfølgeren, Nexus S, der kom på markedet sidste efterår. Nu samler interessen sig om tredie generation, som after alt at dømme igen bliver produceret af HTC.

Et lækket billede til TechHog afslører at Nexus 3 har HTC’s karakteristiske design. Desuden afslører billedet at alle de fysiske knapper er fjernet, så man må gå ud fra at der er tale om en fuld touch-styret mobil. Dette tyder på at Nexus 3 vil køre Android’s endnu ikke lancerede styresystem IceCream Sandwich, som kommer engang til efteråret.

Billedet samt artiklen på TechHog er senere blevet fjernet, men nyheden er ude over hele nettet. og derfor ikke sådan lige til at fjerne. For en ordens skyld bringer vi linket til originalkilden her.

Via Electronista.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *