Samsung Galaxy S 2 sætter rekord i forudbestillinger

I Samsungs hjemland Sydkorea har 200.000 kunder forudbestilt Galaxy S 2 på blot frem dage.

Dermed slår Samsung Apples rekord fra sidste år, hvor “kun” lidt over halvt så mange forudbestilte iPhone 4.

Til Apples forsvar skal det siges at iPhone kun var ude hos én koreansk teleudbyder, mens Galaxy S 2 kan fås hos de tre største koreanske teleudbydere.

Samtidig oplyser Samsung at de vil sælge telefonen i 120 lande gennem 140 forskellige udbydere.

Samsungs forventninger til Galaxy S 2 på det globale plan er ellers kun moderate, idet de forventer at sælge 10 millioner enheder i år – eller det samme som Galaxy S solgte sidste år. Til sammenligning solgte Apple over 18 millioner iPhones bare i løbet af denne vinter.

Galaxy S 2 kommer på gaden i Danmark i starten af maj.

Mobilselskabet 3 har som de første fået Galaxy S 2 i forsalg og kan levere i uge 21.

Electronista

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *