Telenor tilbyder dobbelt-SIM

Telenor satser nu på at få tabletbrugerne i stald ved langt om længe at tilbyde dobbeltabbonement til tablet og smartphone.

Det har længe været et stort kritikpunkt at man skulle ud og købe et separat abonement til for eksempel sin iPad 3G, når langt de fleste tabletejere også er i besiddelse af en smartphone, men teleselskaberne har indtil nu været sløve til at efterkomme ønsket.

Nu lancerer Telenor som det første teleselskab herhjemme et dobbeltabbonement med to SIM-kort, så både tablet og smartphone er dækket af det samme abbonement. Løsningen kan også bruges til kombinationen af mobil og netbook, ligesom det er muligt at have flere mobiltelefoner på det samme abonnement.

DobbeltSIM lanceres til en månedlig pris på 12,5 kr resten af 2011, hvorefter det vil koste 49 kr om måneden. Oprettelsesgebyret er på 49 kr.

Telenor

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *