YouTube genrer I: Instant-fame-by-remix

Som en hyldest til YouTube, der netop har fejret seks års fødselsdag, bringer vi i den nærmeste tid en serie artikler om forskellige fænomener og genrer, hvor YouTube har haft en afgørende nyskabende rolle.

I dag fortæller vi om fænomenet “internet sensation”, hvor helt almindelige mennesker ved tilfældighedernes spil pludselig opnår global berømmelse. Fænomenet næres og styres af mange af de sociale tjenester, såsom Twitter, 4chan, Reddit og andre, men på YouTube er der nærmest skabt en helt speciel genre, nemlig remix af tilfældige udtalelser fra tv-interviews.

Det mest kendte eksempel er uden sammenligning Antoine Dodson, der i juli 2010 i sit hjem i det tvivlsomme kvarter Lincoln Park i Huntsville, Alabama, bliver interviewet til tv i forbindelse med et voldtægtsforsøg på hans søster, som Antoine afværgede. Antoine kommer på skærmen efter ca et minut:

Antoines temmelig…..unikke…….fortælleteknik bliver opfanget af musikgruppen The Gregory Brothers, der har specialiseret sig i at lave auto-tunede musiknumre ud fra nyhedsudsendelser, og efter en tur igennem maskine, dukker Bed Intuder Song op:

Sangen spreder sig som en løbeild på YouTube og bliver et kæmpehit, der indbringer både Gregory Brothers og Antoine Dodson en anselig sum penge. Så mange at Antoine og hans familie idag er flyttet fra Huntsville, og Antoine har sit eget firma, der sælger T-shirts og andet Bed-Intruder merchandize. Antoine står også bag smartphone-app’en Sex Offender Tracker, og senest er han begyndt at medvirke i film og tv-serier.

Et andet mindre kendt eksempel er fra september 2010, hvor en skater ved navn Jacob Isom afværger en planlagt koranafbrænding i en offentlig park, ved simpelthen at liste hen og snappe Koran af den grill, som den ekstremistiske præst er ved at fyre op i. Jacob forklarer om hændelsen til en lokal tv-journalist på stedet med ordene: “He said he was gonne burn the Koran, but I said, like, Dude, you HAVE no Koran”.

Udtrykket viser sig velegnet til endnu et autotune-hit, og snart huserer “Dude you have no Koran” YouTube. Jacob Isom har ikke som Antoine ændret sit liv, eller skabt sig en formue på hittet, men han er blevet synonym med udtrykket, og er en kendt helt indenfor de religiøst tolerante aktivistgrupper i USA.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.