Apple flytter ud i skyen med iCloud

Apple har i mange år og siden Steve Jobs vendte tilbage til Apple i 1997 snakket om den digitale hub.

Den digitale hub har i mange år for Apple været tæt knyttet til firmaets Mac-computere, men den moderne brug af tablets og smartphones og computere har mudret billedet.

Det gør Apple nu op med og flytter derfor den digitale hub ud i skyen med iCloud.

Den Cloud-baserede tjeneste erstatter MobileMe og bliver delvist gratis at bruge når du skal synkronisere dine enheder og tage backup.

Men iCloud er ikke blot en harddisk i skyen, det er meget mere for Apple. iCloud er nemlig dybt integreret i Apples software. Det betyder, at du automatisk kan få opdaterede dokumenter sendt til dine forskellige enheder stort set mens du laver dem. iCloud pusher også indkøbte programmer og musik fra den enhed du har købt dem på til alle andre enheder du vil have opdateret.

Al din musik flyttes således også over i skyen og ligger der som backup og kan hentes flere benyttes blot du har dit Apple-ID. I alt ti enheder kan opdateres med dit indkøbte indhold.

Har du musik du selv har lagt over må du selv kopiere det til iCloud, alt det du har købt i iTunes Store ligger der allerede. Alternativt kan du benytte iCloud-tjenesten iTunes match, der finder alle de sange du har i iTunes, men som ikke er købt via iTunes og gør dem tilgængelige i skyen. iTunes Match rummer 18 millioner sange, så de fleste af dine sange kan måske findes online. iTunes Match koster 25 dollars om året og er ubegrænset i forhold til størrelsen på din rippede musiksamling.

iCloud kan naturligvis også slås fra, hvis ikke du ønsker at alt skal ligge i skyen hos Apple.

Du kan læse meget mere om de mange muligheder med iCloud via dette link til Apple.

iTunes in the Cloud er tilgængelig i dag i USA og kræver iTunes 10.3 og iOS 4.3.3. Vi ved ikke om tjenesten kommer udenfor USA endnu. iTunes match er også kun tilgængelig i USA ifølge Apples pressemeddelelse.

Udover iTunes in the Cloud er iCloud først klar til efteråret sammen med iOS 5.0 og så må vi håbe at kan være med til den tid.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.