Apple frigiver Mac OS X 10.6.8
|Apple har frigivet en ny opdatering til brugere af Mac OS X Snow Leopard.
Apple er klar med Mac OS X 10.6.8, der blandt andet lukker en række sikkerhedshuller, specielt rettet mod den nye malware MacDefender, der bliver ved med at komme i nye varianter.
Den største nyhed i Mac OS X 10.6.8 er dog forberedelse til Mac OS X Lions frigivelse i Mac App Store samt forberedelse til IPv6.
Derudover er der fjernet fejl i Billedfremviser og og forbedringer til VPN.
Du kan hente Mac OS X 10.6.8 via Software Update eller via Apples hjemmeside.
På Apples hjemmeside kan du også hente sikkerhedsopdateringer til Mac OS X 10.5 Leopard og opdaterede Server Admin Tools.
© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.