Apples børsværdi sætter ny rekord

Apples Steve Jobs kan i aften glæde sig over endnu en ting når han går på scenen og præsenterer nyheder på WWDC.

Det går rigtig fint med salget af alle produktgrupper og alle verdens medier og forbrugere ser frem til den årlige World Wide Developer Conference.

Netop forventningerne til WWDC kan direkte aflæses i kurserne på den amerikanske børs, hvor Apple fredag satte ny rekord og nåede en børsværdi på 317,6 millarder dollars. Apple er nu dermed større end Intel og Microsoft sammenlagt, når der måles i ren børsværdi.

Microsoft  nåede fredag en børsværdi på 201,59 millarder dollars og Intel nåede 115,21 millarder dollars. Det giver i alt 316,8 millarder dollars, lidt mindre end Apple og den nyhed er muligvis så stor, at Jobs i aften kan finde på at kommentere den ved sin keynote.

Apples keynote starter kl. 19.00 og du kan følge med på MacZonen.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.