Pure klar med mikroanlæg med internet

DAB-radio producentens nyeste skud på stammen kan det meste.

Pure Sirocco 550 har både  DAB- og FM-radio samt CD, iPod/iPhone dock og internetforbindelse, og er dermed et regulært mikroanlæg, der med sit kompakte design kan passe ind i de fleste mindre stuer.

Med den indbyggede WiFi-forbindelse er det muligt at streame sin digitale musiksamling fra en computer med trådløs forbindelse eller fra en medieserver, og den giver også adgang til tusindvis af radiostationer og podcasts fra hele verden.

Det er muligt at tilslutte mange forskellige enheder til Sirocco 550, men anlægget er specielt designet til iPod og iPhone. Radioen er en del af Apples “Made for iPod”- og “Made for iPhone”-program. Derudover er det også muligt at se YouTube-videoer eller andre videoer, gemt på iPhonen eller iPoden, eller på ens tv via video output.

Anlægget kommer også med fjernbetjening, berøringsfølsomme knapper, et stort OLED-display og uendelige favoritradiostationer via PUREs hjemmeside thelounge.com.

Sirocco 550 kan med sine 80 W og to højttalere med 5,25″ mellemtonebasdrev og 37 mm diskanthøjttalere levere dynamisk Hi-Fi til kollegieværelset eller sommerhuset.

Sirocco 550 er i butikkerne nu til en vejledende udsalgspris af 4.499 DKK

Se mere på pure.com

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *