Rygte: Apple på vej med ny Mac mini og Mac Pro

Ifølge rygter er det meget svært for visse forhandlere at at skaffe Mac mini server og Mac Pro server.

Apples egne lagerbeholdninger er ved at være tømte for Mac mini server og Mac Pro server rapporterer en række forhandlere.

Som regel tyder manglende lagerbeholdninger på, at nye produkter er vej indenfor kort tid og det kan være tilfældet med både Mac mini server og Mac Pro server, samt den almindelige Mac Pro og Mac mini.

Der er også snak om et nyt design til Mac Pro. Det nuværende kabinetdesign har en del år på bagen og kunne trænge til en visuel opdatering. Derudover har Apple selv droppet Xserve fra varehylden og der mangler således en servermodel der passer bedre i serverracks.

Den nye Mac mini ventes at få Intels Sandy Bridge-arkitektur som også den nye MacBook Air ventes at få. MacBook Air forventes også at blive lanceret i denne måned.

Læs mere om rygterne om nye Apple-computere via dette link til 9to5Mac.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.