Rygte: Applefjernsyn på vej i produktion

Morgan Stanley mener at Apple langt om længe er ved at være klar til at sende et rigtigt fjernsyn på markedet.

Der har i flere år været rygter ude om et Apple-fjernsyn, altså ikke bare en boks som den nuværende Apple TV, men et rigtigt fjernsyn med skærm.

Ifølge Katy Huberty fra Morgan Stanley så har Apple en prototype klar internt af et nyt smart tv, med iOS.

Det nye fjernsyn vil ifølge et rygte fra en tidligere Apple-chef være en skærm med indbygget Apple TV + iTunes.

Ifølge det nye rygte skulle det nye Apple-fjernsyn være på markedet til efteråret muligvis sammen med en ny iPhone 5 og iOS 5.0.

Apple kan dog finde på at udsætte lanceringen, hvis ikke man er helt tilfreds med kvaliteten på det kommende Apple-fjernsyn.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *