Rygte: iPhone 5 klar til september

Apple vil begynde produktionen af iPhone 5 i august og så er der endnu engang rygter om et Apple-fjernsyn med iOS.

Ifølge et nyt rygte fra Morgan Stanleys analytiker Katy Huberty kan vi forvente at Apple begynder produktionen af iPhone 5 allerede i midten af august eller senest i slutningen af august.

De første modeller af iPhone 5 ventes tidligst til salg i slutningen af 3. kvartal, men i god nok tid til, at Apple kan få omsætningen i gang i det vigtige julesalg.

Den nye iPhone 5 vil, såfremt den skal på markedet i slutningen af september, muligvis blive præsenteret i forbindelse med frigivelsen af iOS 5.0 og nye iPods, ved et event i starten af september.

Du kan læse mere om rygtet via Appleinsider, hvor Huberty også snakker om et rigtigt Apple-fjernsyn.

Ifølge Huberty har Apple nemlig en prototype af et Apple-fjernsyn, hvilket vil sige en skærm med iOS og Apple TV og iTunes indbygget, klar.

Ifølge et rygte fra sidste uge kunne det nye Apple-fjernsyn blive lanceret til efteråret.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.