Rygte: MacBook Air og Lion lanceres 14. juli

Ifølge et nyt rygte er Apple klar med en ny MacBook Air med Mac OS X Lion i midten af juli.

Skal man tro det nyeste rygte fra 9to5Mac, er Apple klar med en ny MacBook Air og Mac OS X Lion allerede den 14. juli.

Datoen er man dog ikke helt sikker og da Apple ofte frigiver ny hardware om tirsdagen, kan de nye MacBook Air og endda en ny Mac mini, blive frigivet enten den 12. eller 19. juli sammen med Mac OS X Lion.

Apple er klar med regnskabet for 3. kvartal den 19.juli og ofte frigiver Apple nye produkter i dagene før, for at have noget spændende at snakke om, skriver 9to5Mac.

Den nye MacBook Air ventes at have samme design som den nuværende men få Intels Sandy Bridge-chips samt Thunderbolt.

 

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.