Samsung Galaxy Tab 10.1 til august og 8.9 til september

Samsungs nye tynde tablets sælges i butikkerne fra august og september.

Samsung fortæller, at man er klar til at sælge den nye Galaxy Tab 10.1 til august. Galaxy Tab 10.1 leveres med Android 3.1 installeret og skulle ifølge Samsung selv være verdens tyndeste tablet med kun 8.6 mm mod iPads 8,8mm.

I september udkommer Samsungs Galaxy Tab 8.9, der er en lidt mindre tablet.

Specifikationer på Galaxy Tab 10.1 og Galaxy Tab 8.9:

Galaxy Tab 10.1 måler 256,6×172,9×8,6 millimeter, vejer 595 gram, skærm på 10,1 tommer, 16 eller 64 gigabyte hukommelse.

Galaxy Tab 8.9 måler 230,9×157,8×8,6 millimeter, vejer 470 gram, skærm på 8,9 tommer, 16 gigabyte hukommelse.

Begge tablets: LCD-touchskærm med en opløsning på 1280 x 800 pixel (WXGA). Android 3.1, en gigahertz processor med Dual Core.

Tre megapixel kamera på bagsiden med LED fotolampe. Kamera fortil med to megapixels.

Mulighed for indbygget 3G-modem, der understøtter mobilt bredbånd på op til 21 megabyte per sekund, WiFi 802.11 (a/b/g/n), USB 2.0, Bluetooth 3.0.

Allshare, Social Hub og Music Hub. Understøtter skrivefunktionen Swype. Afspiller de fleste lyd og billedformater inklusiv Flash 10.2. Filmer i HD720p.

Priserne for de to tablets er 4.600 kr. for 3G-versionen af Galaxy Tab 10.1,  3.700 kr. for Galaxy Tab 10.1 med Wi.-Fi.

Den nye Galaxy Tab 8.9 med mobilt bredbånd koster 4.400 kr, wifi-version 3.500 kr.

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *