Sommerradioer fra Pure

Til stranden, til festivalen, til grillfesten og til sommerhuset. Pure har en radio, der passer.

Jeg er ellers indædt modstander af hele kategorien “årstidsbestemt hardware”, for helt ærligt! Hvem pokker gider at købe en radio, der skal bruges om sommeren. Skal man så købe en ny til vinter?

Men når det så er sagt, så kan Pures nye radioer sagtens bruges hele året, hvis du spørger mig. Men med tanke på den søde søde sommertid der venter foran os, har de da alle nogle egenskaber, der gør den helt perfekte……sommerradioer!

Har man billet til en uges mudder hhv. støv alt efter vejret på Roskilde festival, kan man overveje, om Oasis Flow overhovedet kan undværes. Den er robust bygget til at kunne holde til lidt af hvert, og med en yderskal af aluminium og gummiforseglede knapper og kanter har den en fair chance for at overleve at spille villateltet op med hyggelig aftenmusik uanset om Roskilde i år bliver smat eller støv. Den egner sig naturligvis også til andre friluftsaktiviteter, og kan være en fin følgesvend på stranden, i båden eller i parken.

Oasis Flow har en vejledende udsalgspris på 2.299 og kan købes hos forskellige forhandlere.

 

 

 

 

 

 

 

Denneher er min personlige favorit: PURE EVOKE-1S Marshall Edition er en specialudgave i Pures Evoke-linie, der er designet i samarbejde med Marshall.  EVOKE-1S Marshall Edition kommer i sort vinyl og er lige som en Marshall-forstærker beklædt med træsider, messing-effektpanel og sortmetal-filter på kabinettet. Lyset i displayet kan justeres i styrke og som et cadeau til kultfilmen “Spinal Tap”, kan lydstyrken skrues helt op til 11! Yeaaaarhhh!

Vejledende udsalgspris er  1.399 og EVOKE-1S Marshall Edition kan ligeledes fås hos flere forhandlere.

 

 

 

Skal det være mere feminimt og sødt er den populære EVOKE Mio et godt bud. De fem friske farver stråler om kap med sommersolen, og den er med sit genopladelige batterisystem ChargePack skabt til at blive slæbt med rundt til solbadning på græsplænen og grillaften på terassen.

Vejledende udsalgspris er 1.499, og en oversigt over forhandlere kan ses her.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *