Sony klar med tre nye micro-anlæg

Sony præsenterer en ny G-serie af hi-fi-mikroanlæg med en lydkvalitet der skulle være rigtig god.

De nye anlæg er certificeret til iPhone og iPod, som forbindes via USB.  Men man kan også afspille musik fra andre mp3-afspillere eller direkte fra en USB-enhed, eksempelvis en harddisk ligesom der er både FM og DAB-radio.

Et af de nye microanlæg, CMT-G2NiP, har også indbygget Wi-Fi, så man kan tilslutte anlægget til det trådløse netværk og spille musik fra en pc eller streame musik til andre Wi-Fi-enheder. Sony har derudover også udviklet en gratis app, så man kan styre anlæggene med sin iPhone.

Sony har dog ikke kun arbejdet med spceifikationer, men også med selve lydkvaliteten. Blandt andet har man brugt polyuretanmaling frem for den billigere polyestermaling til højttalerenhederne. Det minimerer unødvendig resonans og leverer en mere ren og klar lydgengivelse, skriver Sony.

Pris og tilgængelighed

De nye mikroanlæg i G-serien er tilgængelige fra september. Vejledende udsalgspriser:

CMT-G1iP: 3.600,- kroner

CMT-G1BiP (med DAB-radio): 4.000,- kroner

CMT-G2NiP (med Wi-Fi): 4.400,- kroner

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.