Spørg MacZonen: iTunes laver fejlkode 9

MacZonens nye brevkasse besvarer spørgsmål fra læserne, denne gang om iPod og iTunes med fejlkode 9.

Jesper N skriver:

Hej MacZonen

Når jeg forsøger at gendanne  min iPod med iTunes får jeg denne besked: iPod kunne ikke gendannes. Der opstod en ukendt fejl (9). Hvad pokker betyder det og hvorfor er fejlen ukendt?

Hilsen Jesper N.

 

Kære Jesper.

Tak for dit svar. For at starte med det sidste først, så ved vi ikke hvorfor iTunes skriver at det er en ukendt fejl. muligvis fordi den ikke kan definere den konkrete årsag til fejlen. Selve fejltypen er dog ikke ukendt og kan skyldes en række ting.

Det første du bør gøre ved en fejl 9 i iTunes er meget simpelt. Prøv at slukke din computer og start den igen. Sæt herefter din iPod til og prøv igen.

Fejlkode 9 kan relatere til en række problemer som både har med software og hardware at gøre. Det kan være en midlertidig fejl som en genstart af din computer kan løse, men det kan også være andre ting.

Eksempelvis kan dit kabel være defekt eller ikke tilsluttet korrekt. Ofte sker denne fejltype når kablet ikke er korrekt sat i og der opstår kommunikationsfejl mellem iPod og computeren. Er kablet korrekt isat, kan det være kablet der er defekt. Det kan også være porten der er defekt eller fejler.

Endelig kan det være andet USB-udstyr som driller kommunikationen. Du kan derfor prøve at fjerne andet udstyr før du kobler på.

Som altid bør du også huske at installere nyeste version af iTunes og styresystem hvis du får denne fejl.

Vi håber det løser dine problemer med iTunes og iPod.

Du kan læse mere om fejl 9 og de andre fejltyper som iTunes ofte giver på Apples supportsider.

Hilsen Redaktionen

Har du spørgsmål vedrørende iPhone, iPad, Mac eller andet, så skriv endelig til maczonen.dk.

One Comment

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *