Nu kommer WiMP til Nokia

Musiktjenesten er klar til både Symbian^3 og Anna.

Telenors succesfulde musiktjeneste har længe kun været tilgængelig for iPhone og Android-brugere, men nu kommer Nokia altså med på vognen.

”WiMP skal være tilgængelig for kunden hvor som helst og når som helst, og derfor er det naturligt, at vi hele tiden udvider til nye platforme. Nokia er verdens største mobilproducent, og det er helt logisk for os at nå ud til Nokia-brugere”, siger WiMP-chef Per Einar Dybvik.

Det er kun Nokia-mobiler med det nyere styresystem Symbian^3, N8, C7, E7 og E6, og Anna, som får glæde af WiMP’s musikbibliotek i første omgang.

WiMP’s musikbibliotek rummer nu over 10 mio. sange, og musiktjenesten har i dag over 300.000 betalende brugere i fire lande – en stigning på 200% i forhold til årsskiftet.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *