Ny Overførselsassistent forud for Mac OS X Lion

Apple har frigivet en ny version af programmet Overførselsassistent til Mac OS X Snow Leopard.

Hvis du vil anvende Apples indbyggede Overførselsassistent til at overføre data fra Snow Leopard til Mac OS X Lion som frigives senere i dag, bør du først installere den nye Overførselsassistent.

Den nye version af programmet retter nemlig en fejl i forbindelse med overførsel af data mellem Snow Leopard og Lion.

Apple skriver:

Denne opdatering løser et problem, der opstår i programmet Overførselsassistent i Mac OS X Snow Leopard. Overførsel af personlige data, indstillinger og kompatible programmer kan ikke gennemføres fra en Mac-computer med Mac OS X Snow Leopard til en ny Mac-computer, der afvikler Mac OS X Lion.

Du kan hente Overførselsassistent i Software Update eller du kan hente via dette link til Apple.

Systemkravet er Mac OS X 10.6.8.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *