Sommergadgets: iGrill for iPhone

 

iGrill redder både grillbøfferne og juleanden.

Selv om sommeren indtil videre har skuffet er der da håb om, at vi på et tidspunkt kan sidde på terassen med en sydende grill i baggrunden.

Er man træt af at suse frem og tilbage mellem grill og terassebord for at underholde gæsterne, er iGrill fra iDevices måske en overvejelse værd.

iGrill er et trådløst stegetermometer, der via Bluetooth sender temperaturen til iPhone, iPod Touch eller iPad. Derudover er mulighederne på iPhone rigtig godt udnyttet, så man via den gratis app kan få en masse ekstra oplysninger, som man ikke får med et almindeligt trådløst stegetermometer. Til de nørdede kan iGrill for eksempel vise kurver for stegens temperaturudvikling, hvilket jo kan være vældig interessant at sidde og følge med i, men for de mere praktisk anlagte er der flere smarte funktioner, såsom indbygget alarm, der for eksempel kan sættes til at ringe et kvarter før stegen er færdig, så man kan nå at dække bordet, eller sætte kartoflerne over.

iGrill består af et stegetermometer, en basestation, og en gratis app, som man henter i appstore. Rækkevidden på det indbyggede Bluetooth skulle være helt op til 20 meter, hvilket burde være rigeligt.

Prisen herhjemme er 699,- og iGrill kan købes hos flere forhandlere.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *