Apple frigiver Lion Recovery Disk Assistant

Med frigivelsen af Lion Recovery Disk Assistant kan du selv bestemme hvor din “installationsdisk” til Lion skal ligge.

Med frigivelsen af Mac OS X Lion lavede Apple en del ændringer når det gælder installation og re-installation af OS X Lion.

Udover at Lion leveres via Mac App Store, så har Apple med Lion også introduceret Lion Recovery HD og Lion Internet Recovery. De nye funktioner i Lion betyder blandt andet at det er meget nemt at geninstallere Lion.

Der kan dog være situationer hvor det er nødvendigt at re-installere OS X Lion på en anden måde, hvis den indbyggede Recovery HD ikke findes eller er beskadiget. Her kan Lion Recovery Disk Assistant gøre arbejdet og re-installere Lion på en ny disk på samme måde som det er muligt med Lion Recovery HD og Lion Internet Recovery.

Lion Recovery Disk Assistant flytter således blot de interne recovery-funktioner over på en valgfri ekstern enhed. Kravet er derfor også en eksisterende installation af OS X Lion med en eksisterende Recovery HD.

Læs mere om Lion Recovery Disk Assistant via Apple.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.