Apple lukker for trojansk hest

Hvis du har Mac OS X 10.6.8 eller nyere er der nu automatisk lukket for OSX.QHost.WB.A.

Trojaneren OSX.QHost.WB.A er tidligere beskrevet her på siden som en trojansk hest, der skjuler sig som en falsk Flash Player fra Adobe. Hvis den bliver instaleret omdirigerer trojaneren trafik fra ramte computere til en række andre sites.

Apple udsender med mellemrum virusdefinitioner automatisk til brugere af Mac OS X 10.6.8 eller nyere, hvis man vil have det. Virusdefinitionerne ligger i filen Xprotect.plist.

Funktionen til at slå virusdefinitioner til og fra ligger i Systemindstillinger i Sikkerhed og anonymitet i fanebladet “generelt”, “Opdater liste over sikre overførsler automatisk”.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.