Apple sagsøger Motorola og JAY-tech

Apple har sagsøgt Motorola og JAY-tech for at misbruge iPads design.

Apple har netop fået et fire ugers salgs og markedsføringsforbud mod Samsungs Galaxy Tab 10.1 i flere europæiske lande.

Mens Samsung overvejer hvad man skal gøre ved det, er Apple gået videre og har lavet lignende sagsanlæg mod både Motorola og JAY-tech i Tyskland og ved samme domstol der har givet Apple medhold i klagen over Samsung

Ifølge Apple er både Motorolas Xoom tablet og JAY-tech tablet kopier af iPad, hvilket på billeder er klart tydeligst når man ser på tyske JAY-techs enhed, som har været på markedet siden sidste efterår.

Motorolas Xoom tablet blev sendt på markedet i foråret og har ligesom JAY-techs egen tablet dermed mange måneder på bagen, og det kan indvirke på Apples klage, at man ikke har klaget langt tidligere end tilfældet er.

Apple og Motorola har også sagsanlæg kørende i USA.

Nedenfor kan du se JAY-tech’s tablet og øverst Motorolas Xoom.

Via fosspatents.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.