ASUS offentliggør specs på Eee Pad Slider

ASUS’s sjove slide-tablet nærmer sig lancering.

ASUS har derfor i al ubemærkethed lanceret en hjemmeside for Eee Pad Slider, hvor den fulde specifikationsliste kan læses.

Eee Pad Slider har nogenlunde den samme indmad som Eee Pad Transformer, nemlig en Tegra 2 processor, 1GB RAM og 16 eller 32GB hukommelse, men på grund af slidetastaturet er Slideren naturligvis en anelse tykkere og tungere.

Skærmen er ligeledes en 10″ med samme opløsning som Transformeren, og derudover er der USB, HDMI, mikroSD samt to kameraer med henholdsvis 5MP og 1,2MP.

Eee Pad Slider kommer i første omgang med Android 3.1, men opgraderes senere til 3.2.

Eee Pad Slider lanceres i en række lande til september, hvor den vil koste $400 for 16GB-udgaven og $550 for 32GB-udgaven. Herhjemme bliver prisen lidt over 4.000 kr for den lille udgave, mens den store vil koste knap 4.500,-

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *