Boxee klar til iPad

D-Link frigiver i dag Boxee til iPad.

Med det nye program Boxee til iPad kan Boxee Box fra D-Link også bruges med iPad.

Boxee til iPad kan anvendes til at organisere, dele og se videoer fra din computer med dine venner eller til internettet. Alt det brugerne ser på via Boxee app’en til iPad kan sendes direkte til TV’et via Boxee Box (inklusive videoer fra YouTube, Vimeo, TED og mange andre kanaler).

Man kan også streame videoer direkte fra PC eller Mac til iPad via Boxee til iPad. Dermed behøver man ikke at ændre format på videoer for at det kan afspilles på en iPad.

“At tilbyde Boxee Box-brugere denne nye integration er endnu en del afvores arbejde hen imod at alle medieenheder i hjemmet skal kunne kommunikere med hinanden uanset om det er en router, lagringsenhed, kamera, telefon, Boxee Box eller en iPad. Der findes ingen anden softwareplatform, som kan håndtere en så bred integration. Det er brugerens oplevelse, der sætter standarden for fremtidens internet-TV”, siger Kevin Wen, adm. direktør for D-Link Europa.

D-Links Boxee Box er en mediaafspiller, som Apples eget Apple TV, der understøtter en række muligheder:

–       se tilgængelige film og TV-programmer fra internettet

–       udnytte hundredevis af app’s, som f.eks. Headweb, YouTube, Vimeo og TED

–       søge blandt app’s, film, tv-program og internettet

–       afspille video, musik og billeder fra tilgængelige PC/Mac på et hjemmenetværk

–       få adgang til valgfrie websider via en komplet webbrowser med Flash og HTML5

–       dele videoanbefalinger med venner på netværk som Facebook

–       sende film fra din computers webbrowser

–       se det hele med en opløsning på 1080p fuld HD med surround sound.

Hent Boxee for iPad via App Store.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.