Brugerflader: iOS er nemmere end Android

En professor på det kendte universitet Harvard har testet brugerflade-design og menneskelig interaktion på smartphones og fundet at både iOS og Windows Phone er nemmere at bruge for begyndere, end både Blackberry og Android.

Brugerfladedesign og måden vi som mennesker opfatter og interagerer med enhederne er noget af det som Professor Dennis Gallatta fra centret Human Factors in Design på Harvard forsker i.

Gallatta lavede en simpel test hvor en række uøvede brugere skulle sende en SMS, lave et opkald og tilføje en kontakt på en smartphone uden at få hjælp til det.

Resultatet viste, at iOS og Windows Mobile helt klart var nemmest for begyndere i alle sammenhænge.

Mest overraskende er det nok at særligt tilføjelsen af en kontakt voldede nybegynderne meget store problemer på Blackberry og Android.

Undersøgelsen siger intet om hvor hurtigt og godt det er at bruge Android eller Blackberry for brugere der er fortolige med systemet, blot at det er sværere for brugere der aldrig har brugt en smartphone. Konklusionen giver umiddelbart fordele til Apple og Microsoft, nemlig at nye kunder muligvis vil vælge deres produkter til fremfor Android og Blackberry.

Læs mere via dette link.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.