Google køber Motorola Mobility

Med opkøbet går Google i direkte krig med Apple om smartphone og tablet markedet.

Apple får nu for alvor konkurrence direkte fra Google, som med opkøbet af Motorola Mobility går efter selv at producere smartphones og tablets til Android.

Google har betalt ikke mindre end 65 milliarder dollars for Motorolas mobilafdeling, der producerer bestsellere som Motorola Xoom og Motorola Atrix.

Motorola fortsætter under eget navn ligesom Android stadig vil være tilgængeligt for andre smartphone og tablet-producenter, som eksempelvis HTC og LG.

Med i handlen er – meget belejligt – ikke mindre end 17.000 patenter, hvilket ifølge Larry Pages blogindlæg nok ikke har været helt uden betydning for Google, der med opkøbet også står bedre rustet i patentkrigen mod Apple og Microsoft.

Begge selskabers bestyrelser har sagt ja til den store handel, der ventes at falde på plads i 2012.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *