HP trækker sig fra smartphone -og tabletmarkedet

HP annoncerede i går at de stopper produktionen af tablets, smartphones og måske PC’er.

I stedet vil HP koncentrere sig om erhvervssoftware og cloudbaserede løsninger, og har derfor netop opkøbt det amerikanske softwarefirma Autonomy for $10,3 mia.

HP har ellers satset stor på at komme ind på markedet for tablets og smartphones med opkøbet af Palm og udviklingen af WebOS til deres tablet og smartphones, og selv for ganske få måneder siden var HP’s plan at “putte WebOS på alle deres PC’ere“.

Grunden til det pludselige skift? HP’s CEO Leo Apotheker udtaler:

“Consumers are changing the use of their PC. The tablet effect is real and sales of the TouchPad are not meeting our expectations. The velocity of change in the personal device marketplace continues to increase as the competitive landscape is growing increasingly more complex especially around the personal computing arena. The tablet effect is real”.

Hmm. Hvis tablet-effekten er så stor, hvorfor så løbe væk fra markedet? Især når man allerede har en tablet på markedet? Sandheden er at udtalelsen giver meget mere menig, hvis man udskifter ordet “tablet” med iPad. HP har tilsyneladende indset at de ikke kan konkurrere med Apple når det kommer til tablets og smartphones. Og de har indset at tablets og smartphones stille og roligt æder PC-markedet, så det er ikke længere nok bare at lave gode PC’er.

Det er sjældent at man ser en så kraftig u-vending i toppen af erhvervslivet, men mon ikke det længe har været Leo Apothekers plan. Apotheker kommer selv fra softwareindustrien, hvor han har tilbragt over 20 år hos tyske SAP, men da han kom til HP i november sidste år, var WebOS-planen allerede udtænkt og sat på skinner og han har derfor holdt sig til planen, indtil den viste sig at være umulig at gennemføre, og indtil muligheden for at købe Autonomous bød sig.

Med WebOS ville HP kopiere Apples strategi med at integrere hardware og software. Det lykkedes ikke. Den nye strategi minder mere om en anden gigant, der tidligere også har taget det drastisk skridt væk fra hardwareproduktionen, nemlig IBM, der den dag i dag er en gigant indenfor software.

Om HP er den første af de store hardwareproducenter, der ser skriften på væggen, vil tiden vise. Andre firmaer som Acer og Asus lider langt mere under “tablet-effekten” end HP har gjort, og det er bestemt en mulighed, at vi vil se flere af de store spillere, der kaster håndklædet i ringen indenfor det næste års tid.

Denne artikel er skrevet i samarbejde med BitZonen og GadgetZonen.

Businesswire

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.