Nye kompakt-kameraer fra Sony: NEX-7, NEX-5N og NEX-VG20E

 

Sony lancerer to nye kameraer og et videokamera i NEX-serien.

NEX-5N er en opgradering af NEX-5 og byder på et kamerahus udformet i let, men hårdfør magnesium, som måler blot 23,3 mm. Responstiden er øget væsentligt med en udløserhastighed på blot 0,02 sekunder. NEX-5N byder desuden på Full HD-videooptagelse med stereolyd i høj kvalitet ved 50p – endnu en ny standard inden for kameraer med udskiftelige objektiver.

Deudover har NEX-5N 16,1 effektive megapixel Exmor APS HD CMOS-sensor og ny BIONZ-processor, som leverer høj lysfølsomhed på op til ISO 25600

Sonys NEX-5N er tilgængelig fra september 2011. Vejledende udsalgspriser:

NEX-5N (huset): 4.700,- kroner

NEX-5NK (inkl. 18-55 mm.): 5.500,- kroner

NEX-5ND (inkl. 16 mm. F2.8 + 18-55 mm.): 6.400 ,- kroner

NEX-5NY (inkl. 18-55 mm. + 55-210 mm.): 7.200,- kroner.

Den absolutte topmodel i Sonys serie af hybridkameraer er dog NEX-7, som har fået både den elektroniske søger og Exmor APS HD CMOS sensoren fra a77 på hele 24,3 MP.

Indeni sidder en nyudviklet version af den kraftfulde BIONZ-processor – en kombination, der sikrer ekseptionelt skarpe billeder med lav støj.

ISO spænder fra 100-16.000, hvilket gør det let at tage sublime billeder uanset lysforhold, og også responstiden er forbedret med en udløserhastighed på kun 0,02 sekunder, og kameraer er kraftigt nok til at optage motiver i hurtig bevægelse med op til 10 fps

Som det første kompaktkamera er NEX-7 udstyret med den elektroniske søger XGA OLED Tru-Finder, som ifølge Sony er fuldt på højde med optiske søgere af høj kvalitet.

Derudover har kameraet en 3” vipbar LCD-skærm, som kan vippes op med 90° op og ned med 45°, hvilket giver den optimale visning uanset optagepositionen.

 

Fælles for begge kameraer er muligheden for at optage video i Full HD med 50 billeder i sekundet, hvilket er ny standard, og begge kameraer har ligeledes Picture Effect, som vi kender fra andre kameraer i NEX-serien, så man kan tilføje sine billeder kunstneriske effekter uden brug af efterbehandling. Med denne funktion findes nu 11 forskellige indstillinger og 15 effekter.

NEX-7 kommer i butikkerne til november. Vejledende udsalgspriser er:

NEX-7 (huset): 8.900,- kroner
NEX-7K (inkl. 18-55 mm.): 9.800,- kroner

Endelig lancerer Sony ny videokameraet NEX-VG20E i Norden.

NEX-VG20E er udstyret med en Exmor APS HD CMOS-billedsensor, der giver  16,1 effektive megapixel, og leverer Full HD-videooptagelse med højkvalitets stereolyd ved 50p og 25p.

Yderligere optager kameraet skarpe 16 megapixel stillbilleder understøttet i RAW-format med alle de fleksible efterbehandlingsmuligheder, som kendes fra DSLR-kameraer.

Handycam NEX-VG20 fås enten som kamerahus uden objektiv (NEX-VG20EB) eller som et kit (NEX-VG20EHB) med både kamerahus og 18-250 mm. E-mount-objektiv (SEL18200).

NEX-VG20E er tilgængelig fra november 2011. Vejledende udsalgspriser er:

NEX-VG20EB (videokamera): 13.700,- kroner

NEX-VG20EHB (videokamera inkl. 18-250 mm.): 18.800,- kroner

 

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *