Rygte: Samsung køber WebOS

Samsung vil ifølge et nyt rygte købe WebOS.

Palms gamle styresystem hedder i dag WebOS og det er blevet mere eller mindre ledigt på markedet efter at HP besluttede sig for at droppe smartphones og tablets.

Nu skulle Samsung efter sigende være ude efter at købe WebOS og det er der indtil flere gode grunde til.

Den ene er Googles opkøb af Motorola, der gør at Google helt selv kan bygge sine Android-enheder og ikke længere behøver Samsung. Det er en utryg tilstand for Samsung, der med opkøbet af WebOS kan finde et alternativ.

En anden rigtig god grund er Apple og de 12 sagsanlæg der er mod Samsung netop nu. Flere af disse går på Android OS i Samsungs enheder og er dermed i virkeligheden mere rettet mod Google end Samsung.

Et opkøb af WebOS vil stille samsungs populære Galaxy-serie i midten mellem iOS og Android og kan måske blive en konkurrent til de to kæmper med eget system.

Via DigiTimes.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.