Rygte: Samsungs monstermobil kommer på IFA

Samsung skulle ifølge kilder i skærm-industrien snart være klar med en 5,3″ smartphone.

Tidligere rygter om en gigantmobil fra Samsung har fået mere kød på knoglerne efter at en af Samsungs underleverandører bekræfter at Samsung arbejder på en 5,3″ mobil med Super AMOLED HD skærm.

Efter al sandsynlighed vil Samsung præsentere mobilen, der indtil videre går under navnet Galaxy Q, eller GT-I9220 på IFA-messen, i starten af september.

Spørgsmålet er, hvordan forbrugerne vil tage imod en mobil af den størrelse. En større skærm vil naturligvis åbne for større funktionalitet i forhold til webbrowsing, film og medier på mobilen, men på den anden side bliver enheden simpelthen for uhåndterlig at bruge som det der en dens grundfunktion – nemlig som mobiltelefon. Dell har tidligere forsøgt at sende en 5″ enhed på markedet, men uden den store succes.

Vi vil også se 7″ tablets fra Samsung med Super AMOLED HD skærm, men først til næste år, ifølge kilderne.

Oled-info.com

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *