Spil-boss tror ikke på 3D

Chefen for Electronic Arts John Riccitiello nedtoner betydningen af 3D for spilbranchens udvikling.

“Ærlig talt, så har vi ikke set en god modtagelse af 3D gaming, og vi har heller ikke set en god modtagelse 3D fjernsyn i hjemmet. I det mindste ikke endnu.”

Riccitiello skulle desuden have sagt, at EA Games’ store overskud kommer fra udviklingen af online og sociale spil, mens udviklingen af 3D spil indtil nu ikke har givet store overskud.

Ordene faldt på et aktionærmøde, og er således ikke en officiel udtalelse, men det stemmer fuldstændig overens med Nintendos seneste udspil, hvor prisen på Nintendo 3DS blev sat voldsomt ned.

Ser man på en af de seneste reklamer for 3DS, ser det også ud til at Nintendo selv er ved at blive lidt skeptiske overfor hele 3D-konceptet. Det er ihvertfald ikke et salgsargument mere, som det var i starten. I stedet sælges 3DS i reklamen primært på hardware og grafik, og derefter på multiplayerfunktionen og på præcisionscontrollere. Ikke et ord om 3D. Se selv med nedenfor – og tjek en af de ældre reklamer for 3DS – med 3D – her.

Via: Electronista, YouTube

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *