Steve Wozniak vil overveje at vende tilbage til Apple

Medstifter Steve Wozniak siger i et nyt interview, at han vil overveje at vende tilbage til Apple hvis han får tilbuddet.

Den 60-årige computernørd var med til at stifte Apple i 1976 sammen med Steve Jobs og Ronald Wayne. Siden 1987 har han dog ikke arbejdet direkte for Apple, men er stadig på lønningslisten hos firmaet, hvis produkter han jævnligt udtaler sig om i pressen og nærer en stor kærlighed for.

“There’s just an awful lot I know about Apple products and competing products that has some relevance, some meaning. They’re my own feelings, though,” siger Wozniak i et interview med Reuters.

Wozniak er dog ikke kun begejstret for Apple, men mener også at Apple kunne åbne mere op uden at miste kunder, men han respekterer Apples beslutninger.

Om Wozniak vender tilbage må vi jo vente med at se. Wozniak har dog tidligere luftet lysten til at vende tilbage, uden at det dog er blevet til konkrete tiltag fra Apples side.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.