Tema: Solcellemode

Det er for alvor blevet moderne at indføje solceller i tøj og accessories.

Det startede i det små med tasker, der kunne oplade ens mobile gear, mens man er på farten, men modebranchen er for alvor ved at få øjnene op for solceller og de funktionaliteter, de kan tilføje.

Se for eksempel denne – mere eller mindre – elegante kjole, der suger solen til sig om dagen for at lyse op i nattelivet efter mørkets frembrud.

Og denne halskæde, der om natten forvandler dagens indsamlede lys til en smuk glimtende perlekæde.

Der er både form og funktionalitet i denne taske fra danske Diffus, der kan oplade en “mindre mobil enhed”, samtidig med at de 100 små solceller giver energi nok til at tænde en lille lampe inde i tasken, når man åbner den – ligesom handskerummet i bilen. Genialt!

 

Og denne jakke fra Zegna Sport kombinerer også funktionalitets og godt design. Jakken kan lade en iPod eller en mobil og samtidig se elegant ud.

Selv om sommeren er ved at gå på hæld vælger vi også at bringe denne solcellebikini, der holder din iPod kørende på stranden – hele dagen!

Via ecouterre

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *