2D-film sælger bedre end 3D

Kritikken af 3D har lydt fra mange sider. Nu kan det også ses på salgstallene.

Noget tyder på at nyhedens interesse for 3D-film er ved at klinge af.

En undersøgelse foretaget af Slate viser at mens 3D-film i 2009 og starten af 2010 tjente styrtende med penge i forhold til 2D-udgaverne, så vendte bøtten med ToyStory 3, der kom i foråret 2010.  Siden har der været enkelte udgivelser, som Tron: Legacy og Resident Evil: Afterlife, som havde en vis succes i 3D sammenlignet med 2D, men slet ikke i samme grad som året før.

De seneste blockbustere, som Harry Potter og Pirates of the Carribean sælger klart bedre i 2D end i 3D.

Så hvad er årsagen til 3D’s pludselige upopularitet?

Ifølge klummeskribenten Daniel Engber har de store biografkæder en del af skylden, eftersom de af ren og skær grådighed simpelthen har prissat 3D-billetterne for højt. Ligeledes beskyldes Hollywood for at have været for grådige, og frigive en strøm af 3D-film, hvor den ekstra dimension ikke rigtigt tilføjer noget til filmen.

Uanset hvad ligger årsagen hos forbrugerne, der jo i hvert fald vælger mediet fra. Om det så skyldes for høje priser, for lav kvalitet, eller det faktum, at 3D for rigtig mange er en rigtig ubehagelig oplevelse, er svært at gennemskue.

 

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Tags:,

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *