BUILD: Xbox bliver integreret i Windows 8

Microsoft vil skabe sammenhæng mellem alle deres platforme.

Microsoft præsenterede i går en Xbox LIVE app til Windows 8, som giver helt nye muligheder for online gaming på PC’er og tablets.

“We are bringing everything you know and love on Xbox 360 and Xbox Live to Windows,” sagde Avi Ben-Menahem, som præsenterede app’en på BUILD-konferencen.

Med Xbox LIVE app’en bliver det muligt at udvikle multiplayer spil som kan spilles mellem to PC’er, mellem en PC og en tablet eller en mobil eller mellem en PC og en Xbox 360.

Det ser virkelig ud til at Microsoft har fattet, hvad det går ud på denne gang. Strategien er, naturligvis kopieret fra apple, der er ledende indenfor at skabe økosystemer, hvor alle enheder spiller sammen, men med tanke på Xbox’s enorme popularitet giver det nogle fuldstændigt enorme muligheder for Microsoft for at få Windows 8 ind i hjemmene som det styrende og samlende styresystem. Godt tænkt!

App’en indeholder desuden tabs til både musik og video, men disse funktioner blev ikke uddybet på præsentationen. Er det Zune’s afløser, der gemmer sig her?

Se videoen nedenfor for en gennemgang af Xbox LIVE applikationen:

Via TheNextWeb

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.