Der er nu flere smartphones end almindelige mobiler i Europa

“Dumbphones” udgør for første gang en minoritet.

Det er IDC, der i en analyse af antallet af leverancer, kommer frem til tallene. De almindelige mobiler oplevede et fald i forsendelser på 29% i andet kvartal 2011, mens forsendelserne af smartphones steg med 48% til 21.8 millioner enheder.

Det samlede europæiske mobilmarked oplevede dog et fald på 3% i andet kvartal, hvilket uden tvivl skyldes gældskriserne i Sydeuropa, og den generelle lavkonjuktur.

Kigger man på, hvilke smartphoneproducenter, der har fat i det europæiske marked, er Samsung den store vinder, med en markedsandel på 22% – mod blot 4% i samme kvartal sidste år. Det siger noget om, hvor populær Galaxy S 2 er!

Men også Apple fortsætter med at vokse, og har en markedsandel på 21% mod 19% sidste år.

Den store taber er ikke overraskende Nokia, som har tabt markedsandele fra 39% til blot 11%.

Samlet set sidder Android på 48,5% af markedet for smartphones

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *