Fede 360-graders højttalere fra Sony

IFA 2011: Sony lancerer to funky højttalere til smartphones.

På IFA er der også plads til de lidt mindre tilbehørsnyheder, som ikke desto mindre også kan være værd at bruge lidt tid på.

Noget af det fedste, vi er faldet over, er disse små smartphonehøjttalere fra Sony, som har det fedeste design, og som også lover god lyd.

Den første, SRS-BTV25, streamer musikken via Bluetooth, og højttaleren duer derfor til alle smartphones og andre Bluetooth-kompatible enheder.

Udover 360-graders-designet, som understøtter Sonus nye “Circle Sound”-lydteknologi, sikres lydkvaliteten af en bas-boost funktion. Højttaleren er desuden udstyret med en ekstra lydindgang, så man også kan tilslutte enheder via jackstik, og så kan man i øvrigt oplade sin iPhone via en USB-indgang, så man ikke løber tør for strøm under afspilningen.

SRS-BTV25 fås i både sort og hvid.

Den anden model, RDP-V20iP, anvender samme “Circle Sound”-teknologi, men adskiller sig ved at have en decideret dock til iPods og iPhones, som opbevarer og oplader enhederne, mens man afspiller musik. RDP-V20iP styres ved hjælp af den medfølgende fjernbetjening.

Højttaleren har et genopladeligt internt batteri, som giver op til fem timers afspilning.

RDP-V20iP fås i rød, hvid og sort.

SRS-BTV25 og RDP-V20iP er tilgængelige fra oktober 2011. Vejledende udsalgspris er 1.199,-

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *