HTC Titan: Gigant-mobil med WP7

HTC lancerede som ventet to nye smartphones med Windows Phone 7 i London i går.

Udover den prisbillige HTC Radar er det tale om den gigantiske og business-orienterede HTC Titan.

Titan har pæne specifikationer som 1,5 GHz processor, 8 MP kamera og alukabinet på blot 9,9 mm tykkelse, men det som gør Titan speciel er dens Super-LCD-skærm på hele 4,7″. Det er den største mobilskærm HTC nogensinde har lavet, og vel også lige på grænsen af, hvor stor en smartphone kan være for at det er……….smart.

På sådan en skærm er der pludselig plads til at arbejde, og det er bestemt også, hvad HTC og Microsoft har tænkt sig. Titan understøtter som alle Windows-mobiler multitasking, men derudover er den blevet proppet med alt, hvad en travl forretningsmand kan ønske sig, såsom Microsoft Office for Mobile, avancerede mailfunktioner, så man nemt kan administrere forskellige mailkonto, og adgang til Microsofts cloud-service OneNote.

HTC Titan er udstyret med det nyeste styresystem fra Microsoft, Windows Phone 7 Mango, HTC’s filmtjeneste HTC Watch,  adgang til Xbox Live og Virtuel 5.1-surround sound.

Der er også kælet for kameraet, der har en f/2.2-blænde og en baggrundsbelyst sensor (BSI) der tager bedre billeder i svag belysning, en linse på kun 28 mm og panoramafunktion samt videooptag med 720p.

HTC Titan kommer til Danmark i oktober. Prisen er endnu ikke oplyst, men vi gætter på en pris, der svarer til andre high-end mobiler på den gode side af 4.000 kr.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Skriv en kommentar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *