Ny dansk pinkode-husker til iPhone

PINShield fra det danske firma Springfeed Consultancy flytter de små faverige pinkodehuskere over i den digitale verden.

En del bankkunder kender sikkert allerede de små kort med farvede felter, hvor man kan skrive sine koder ned og dermed have dem liggende i pungen uden at andre kan læse dem. Systemet er med PINShield nu flyttet over i iPhone og laves endvidere i versioner på engelsk, tysk og fransk.

“”De fleste danskere kender sikkert idéen bag PINShield fra de såkaldte ’huskekort’ som de modtager sammen med betalingskort fra banken. Med PINShield vil vi gerne udbrede den gode idé internationalt og har derfor oversat den til dansk, engelsk, fransk, spansk og tysk”, siger Jens Vesti fra Springfeed Consultancy.

PINshield adskiller sig dog lidt fra de almindelige pinkode-huskere, der kun har 40 felter. I PINShield-skemaet er der 100 felter, hvilket skyldes at man gerne vil understøtte kodeord der er på mere end fire cifre.

PINshield er gratis i App Store.

Kravet er iOS 4.0 eller nyere.

© 2011, maczonen.dk. All rights reserved.

Add a Comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.